

Kordirigent Jonas Rasmussen (*1992) er solistklasseuddannet (2019) fra Det Jyske Musikkonservatorium (Carsten Seyer-Hansen og Søren K. Hansen), Master with Distinction (2017) fra University of Cambridge (Stephen Layton og Tim Brown) og Bachelor (2016) fra Kungliga Musikhögskolan i Stockholm (Fredrik Malmberg og Mats Nilsson).
Til dagligt dirigerer Jonas tre kor:
Akademisk Kor Århus, Barbershopkoret BarbAros og Ungdomskoret Aarhus U.
De seneste år har han med sine kor vundet talrige internationale priser, fx “Sing for Gold” i Barcelona (AKÅ, 2022), “World Choral Championships” i Tokyo (AKÅ, 2019), “Let the Peoples Sing” i Barcelona (BarbAros, 2019) og guld i “European Choir Games” i Gøteborg (Aarhus U, 2019).
Oktober 2019 vandt Jonas i Paris 3. pris samt pris for bedste opførelse af bestillingsværk af Cecilia McDowall ved International dirigentkonkurrence for unge dirigenter under 30 år.
Jonas er lærer i klassisk korledelse ved Det Jyske Musikkonservatorium, korkonsulent hos Korliv – Folkekirkens Kororganisation, sangkonsulent hos Sangkraft Aarhus samt bassanger i Barbershopkvartetten HusAar.
Desuden underviser han regelmæssigt i direktion og er ofte engageret som instruktør på kurser i ind- og udland.